Prik står opstaldet hos Christel og Torben kun 3 km fra hvor jeg bor. De har et fantastisk sted og der
er i øjeblikket opstaldet 4 heste. Det var Christel som i slutningen af 2005 introducerede os for western
ridningen!

Hvis vi starter fra den dag jeg fik Prik. Jeg var taget til Varde for at se på ham og hans lillebror sammen
med min far og lillesøster. Jeg husker ham som utrolig smuk og han havde det mest rolige udtryk i
øjnene. Han havde smukke aftegn og så stærk og sund ud. Min far blev også helt forgabt i ham og han
gav mig besked om at hvis ikke jeg ville have ham, ja, så ville han selv købe dyret!

Jeg fik Prik da han var 3½ år gammel. Han var ryttervant og det var min mening at han skulle være
dressurhest. Jeg havde dog haft en pause på en del år, så tilridningen foregik meget langsomt. Jeg er
af den overbevisning at der er tid nok, så hvorfor skynde sig? Prik var utrolig rolig og lærenem så det hele
så lyst ud! Han havde ikke den store gang, men lysten til at lære var uden tvivl meget stor. Vi blev rigtig
gode venner og jeg var aldrig i tvivl om at han var hesten for mig!

Nå, men i 2003 gik det galt. Prik begyndte at halte en smule. Vi prøvede at lægge sko på ham og dyrlægen
undersøgte ham mange gange. Han fik smertestillende og hans ben blev røngtenfotograferet, men han
haltede stadig, ikke voldsomt men alligevel!

Efter et par måneder blev jeg sendt videre til en anden dyrlæge som skulle være specialist i heste.
Han røngtenfotograferede Prik’s ben igen men fandt ingenting. Så fik han taget røngten i ryggen og han
blev scannet. Resultatet slog mig ud, for jeg havde ikke regnet med at en smule halthed kunne få så
store konsekvenser. Prik blev kasseret som ridehest med dommen; skævhed i bækken, gigt i ryggen og
kissing spines :(

Det tog mig noget tid at fordøje dyrlægens dom. Prik havde ikke ondt, det var jeg sikker på. Jeg var
dog ikke sikker på hvad jeg skulle stille op med en halt vallak som jeg aldrig ville komme til at ride på.
Priks fantastiske sind og vilje til at lære og behage mig blev nok hans redning. Jeg var klar over at den
slags heste ikke hænger på træerne, så efter et par konsultationer med en kiropraktor gik jeg i gang med
genoptræningen, uden at vide om jeg nogensinde skulle ride ham igen.

I to år trænede jeg Prik fra jorden... Jeg gik ture med ham og forsøgte at styrke hans ryg- og bagparts-
muskler ved sidebevægelser. Der var mange nedture og jeg prøvede flere gange at starte op med
ridningen, uden held. Først da vi begyndte med western ridningen gik det fremad og siden foråret 2006
har jeg redet på Prik helt uden problemer :)

Prik er efter Rasmus af Hallundbæk og Tulle :)